Omtrent 750 m nord for Bækmarksbro på Ringkøbingvej står der et middelalderligt kors af granit på en lille forhøjning på vestsiden af landevejen. Et tilsvarende stenkors står på en lille forhøjning ved Bækmarksbrovej skråt over for Bækmarksbro skole, tæt på den gamle hovedgård Bækmark. Korset på Bækmarksbrovej er på forsiden dekoreret med indhuggede ornamenter, der skal ligne snoet tovværk.

Stiliseret tovværk var et yndet ornament i middelalderen, og det blev i vid udstrækning anvendt til udsmykning af de romanske stenkirker, f.eks. omkring portaler og på døbefonte. Man mener, tovværket symboliserede styrke og beskyttelse. Ligesom de romanske kirker er stenkorsene fra 1100-1200-tallet.

Hovedgården Bækmark tilhørte i middelalderen biskoppen i Ribe, og det er sandsynligt, at korsene markerede, hvor den vejfarende krydsede grænsen til bispens jord.

Et lokalt sagn har en anden forklaring på, hvorfor stenkorset blev rejst. Sagnet fortæller, at en hvid jomfru gik igen ved hovedgården Bækmark. Man sagde, at hun gik rundt i haven om natten og ventede på en kæreste, der havde svigtet hende.

En aften sad nogle af karlene på gården og spillede kort. Spillet hed ”I brudeseng” eller ”Femkort”, og det gik ud på, at man spillede om en pige. Da karlene havde spillet om alle de piger, de kendte, sluttede de af med at spille om den hvide jomfru. Avlskarlen vandt hende, og det hele blev opfattet som en spøg. Men om natten, da avlskarlen lå og sov, kom genfærdet hen til hans vindue og kaldte på ham. Han kunne ikke stå i mod, men måtte ud til hende.

Hun forfulgte ham derefter, hvor han gik og stod. Karlen var meget bange, og efter nogle dage blev præsten tilkaldt. Det lykkedes ham at få genfærdet manet ned ved et dige øst for gården. Avlskarlen måtte derefter rejse langt bort, og stedet, hvor præsten manede jomfruen i jorden, blev markeret med en korssten.